Toni_HellerupGertrudBonnelykke_MarieLouiseMunkegaard_01_1-TONI Copenhagen

Villa Otte

Scroll for at se mere

Lys elegance i Hellerup

På en rolig villavej i Hellerup findes Villa Otte, en elegant rød murstensvilla fra 1816. Med respekt for tankerne bag husets oprindelige stil og vision har ejerne Gertrud og Jens Koefoed renoveret den smukke villa, og skabt et hjem for dem selv og deres to tvillinger.

Blandt naturlige elementer og langtidsholdbare materialer, som marmor og messing har familien designet villaen med fokus på ro og funktionalitet. Køkkenet fungerer som hjemmets hjerte, hvor familien holder hyggelige sammenkomster for venner og familie, og har plads til leg og kreativitet med børnene ved det store spisebord.

Alt det overflødige er fjernet, og selv køleskabet er gemt væk i skuffer under rummets smukke bordplade for at skabe rummelighed. Som kontrast til den mørke marmorplade står Christiansborg-armaturet i messing, hvis patinering efter blot få måneder fremstår som et naturligt element, der altid har været en del af husets historie.

Toni_HellerupGertrudBonnelykke_MarieLouiseMunkegaard_09_1-TONI Copenhagen

Messing og kalksten komplimenterer hinanden smukt i familiens tidløse badeværelse, hvor de gyldne toner fra messingen også findes i den smukke type sten, der danner rammen for både bordplade og håndvask i et.

I tråd med visionen for huset fortsættes Christiansborg serien i dette rum, hvor messingen så elegant kombineres med enkle former og rene linjer, der skaber en særlig ro til fordybelse og velvære.